numeric ny prophix partner

Prophix og Numeric indgår partnerskab

January 11, 2017

Numeric og Prophix har indgået partnerskab, hvor Numeric nu kan distribuere Prophix’ software. Dermed træder Numeric ind i Prophix’ partner-portefølje, der nu tæller mere end 90 partnere globalt.

Numeric er den nyeste danske Prophix-partner. Numeric er et nystartet BI-konsulenthus med en partnerkreds med mange års erfaring med BI-løsninger. Det er bl.a. på grund af Numerics indsigt i markedet, at der er begejstring hos Prophix.

Senior Business Advisor og dansk partneransvarlig, Theis H. Poulsen, siger:

”Vi er glade for at få endnu en stærk dansk partner med solidt branchekendskab. Det er nogle tunge og kompetente profiler, der står bag Numeric, og vi ser frem til at understøtte dem i at levere stærke løsninger til kunderne”.

Også hos Numeric er de spændte på partnerskabet, som de netop ser som et samarbejde frem for en forhandlerstatus.

Managing Partner i Numeric, Kaare Thyregod, siger:

”Vi ved, at det er afgørende for Prophix, at kunderne får værdiskabende løsninger, som de er glade for. Det handler simpelthen om noget mere end at sælge licenser. Dertil oplever vi både fleksibilitet og professionalisme i det daglige samarbejde, og i det hele taget er Prophix og Numeric er godt kulturelt match. Vi ser frem til at udvikle samarbejdet”.

Numeric tilbyder bl.a. Data Warehouse arkitektur og udvikling, Master Data Management, Hybrid Business Intelligence mm. Prophix komplimenterer pakken af BI-ydelser, da bedre adgang til at analysere data ofte viser, at man også har behov for at forbedre sin budgettering og planlægning.

Partnerskabet trådte i kraft ved årsskiftet.

Om Numeric:

Numeric Aps er et dansk BI-konsulenthus, der kombinerer professionelt håndværk med fleksibilitet og respekt for kunden. Det er en del af vores DNA, ligesom det er en del af vores DNA, at arbejdspladsen skal være et sted, hvor man trives og udvikler sig som medarbejder.

Vi er en ny virksomhed, men vi har været længe i branchen og ved at vores arbejdsglæde bygger på tilfredse kunder. Vores tilgang er, at det ofte er den enkle løsning, der resulterer i den største effekt og den største værdi for kunden. Vi stræber efter at yde den bedste rådgivning baseret på en dyb forståelse af kundens forretning.

www.numeric.dk · Mød Numeric på LinkedIn


Om Prophix:

Prophix leverer en samlet corporate performance management (CPM)-løsning, der automatiserer mange processer under budgettering, planlægning, forecasting, rapportering, konsolidering m.v.

Det betyder færre fejl i data og mere tid til strategisk arbejde. Tusindvis af virksomheder verden over bruger Prophix til at få indsigt i forretningen og følge med i målsætninger og resultater.

Prophix er udelukket bygget på Microsoft SQL Server og kombinerer high-end funktionalitet med lav Cost-of-Owership og hurtig implementering.

Mød Prophix på LinkedIn 

For yderligere information kontakt marketingkoordinator, Mie Taschner Andersen, på 70 23 23 75 eller mandersen@prophix.com.

JOIN THE PROPHIX COMMUNITY

Complete the form below and be the first to learn about our news and updates.