Vi er en global IT-virksomhed, der udvikler og leverer en løsning til økonomistyring og Performance Management. Vi har rigtig travlt, og derfor søger vi super skarpe Performance Management-konsulenter.

Så hvis du gerne vil:

  1. arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og IT som konsulent
  2. sparre med kunder og partnere fra de fleste kontinenter
  3. have nogle top-dygtige kolleger at arbejde sammen med og lære af
  4. arbejde med Best Practice indenfor Business Controlling og ledelsesrapportering
  5. rådgive og udfordre kunder og partnere indenfor økonomiprocesser
  6. bruge din viden til at implementere Performance Management-løsninger
… så er det muligvis dig, vi søger.

Hvad vi forventer af dig

Du har 3-5 års erfaring fra lignende stillinger som Business Controller, revisor eller har arbejdet som Performance Management konsulent tidligere.

Du går op i at yde en god service og hjælpe Prophix’ kunder med både små og store opgaver. Det skinner igennem, når du er ude hos kunden, skriver dem en mail eller taler med dem i telefon.

Selvfølgelig kan du dansk, men du kan også formulere dig klart og forståeligt på engelsk.

Andre kompetencer, du har:
  • Solid forståelse for og indsigt i de processer, der driver en økonomiafdeling
  • Du har analytisk forståelse og kan let sætte dig ind i problemstillinger inden for forskellige industrier
  • Har arbejdet med ledelsesrapportering, budgetter og forecasts
  • Kan arbejde med analyser og bearbejdning af datamodeller
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med databaser og SQL

Hvad du kommer til at lave

Som del af konsulentteamet vil du bl.a. komme til at arbejde med at:
  • Holde workshops med kunder
  • Implementere nye løsninger og udvikle eksisterende
  • Deltage i salgsmøder og lave kunde præsentationer
  • Udarbejde designdokumenter
  • Sparre med udviklingsafdelingen i hovedkontoret i Canada om ny funktionalitet
  • Afholde undervisning og træning i Prophix

Hvad vi tilbyder

Fra første dag bliver du en del af konsulentholdet, der løser opgaver for kunder og partnere. Nogle af konsulenterne har flere års erfaring fra store revisionshuse, andre startede deres karriere her og kender produktet til sidste linje kode.

Du får en varieret hverdag, hvor du kommer til at være i kontakt med flere kunder og partnerne fra Vojens til Cape Town.

Du får rig mulighed for at udvikle dig, da du både kan lære fra dine kolleger, når I løser opgaver sammen, og når du står på egne ben og løser opgaverne selv.

Arbejdsdagen har et international islæt, da en kollega på en almindelig formiddag kan sidde i Skype-møde med en australsk partner, mens en anden løser opgaver for en kunde i Tyskland og en tredje mailer med en kollega i Toronto.

Med mere end 200 kolleger på verdensplan har du mange mennesker og ressourcer i ryggen. Her arbejder vi alle for at fortsætte væksten og få flere kunder og opgaver.

Vi er i tæt kontakt med vores hovedkontor i Canada, men da det danske team er mindre og har en flad organisationsstruktur, er her en energisk start-up-mentalitet. Det betyder, at får du en god idé, kan den hurtigt blive en realitet.

Hvis vi selv skal sige det, er det en hyggelig arbejdsplads. Tonen på kontoret er uformel og venskabelig – bortset fra, når vi spiller bordtennis;) – og hver dag spiser alle frokost sammen.

Du kan nyde godt af vores frokostordning og fleksible arbejdstider.

Til hverdag får du din gang på vores kontor centralt i København på Sankt Knuds Vej 41, 1903 Frederiksberg C.

Du får løn efter kvalifikation og pension.

Der er tiltrædelse hurtigst muligt.

Sådan ansøger du

Har du lyst til at blive vores nye kollega, så send os en mail med motiveret ansøgning og CV til europe-info@prophix.com og skriv ”Performance Management-konsulent” i emnefeltet.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV, så snart du kan.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Direktør, Jens Bille, på telefon 2241 1108.    

APPLY FOR THIS POSITION